En helt almindelig onsdag formiddag, hvor vejret er strålende – og varmt, har jeg besluttet at gå en lang tur ovre i parken, der ligger lige overfor, hvor jeg bor. Søndermarken. Ja. Her er rigtigt dejligt. Træerne er store og giver den nødvendig skygge, som min hund sætter stor pris på. Det er en af lungerne i byen. Grønt og åbent. Jeg kan godt lide at gå tur her. Mit eneste selskab er hunden – en lille terrier, som er det fredeligste gemyt. Alle tror, at en terrier er aggressiv. Det er min ikke. Hun er fredelig og elsker børn.
Hver eneste dag
Jeg går her hver dag. Og i dag, onsdag satte vi og tog et hvil på en af bænkene. De er hårde at sidde på, men jeg ved, hvordan vi skal håndtere det: Jeg har altid en mulepose med mig. I den har jeg en pude, som jeg lægger på bænken. Så er der ligesom skabt et rum, hvor jeg kan sidde og nyde udsigten og hilse på folk, der kommer forbi på stien. Lige nu kan jeg se, at der kommer en ung kvinde. Hun skubber en barnevogn foran sig. Ved siden af går hendes lille barn.
De sødeste Bloomers
En yndig, lille pige. Hun har et par baby-bloomers på. Hun vælter i ny og næ, men får en hjælpende hånd fra mor. De nærmer sig, og jeg smiler til den unge kvinde. Hun stopper og smiler tilbage. Det er dejligt. ”Må jeg sætte mig?” Jeg svarer, at det må hun naturligvis.
Vi sidder der på bænken og iagttager den lille.
Den sødeste lille tumling
De blomstrede bloomers er lidt grønne i det. Hun vælter i det grønne græs, som åbenbart stadig ikke er tørt efter bygen, vi fik i morges. Kvinden rejser sig. Smiler og siger, at nu skal de hjem, og hun skal hjem og vaske tøj. Jeg kan godt huske det. Jeg købte altid alt, jeg kunne få hos https://www.petitflora.dk/ – og det var simpelthen en fornøjelse!