Brandsikring er vigtig i alle bygninger. Der er naturligvis forskellige krav til brandsikringen, alt efter hvilken slags bygning, der er tale om – og hvad den bliver brugt til. Er det et teater, en restaurant eller en kontorbygning? Er det en mindre bygning, der både huser boliger og kontorer for selvstændigt erhvervsdrivende? Hvorom alt er, så skal brandsikringen være god. Men hvad der så god brandsikring? God brandsikring er etablering af et system til brandslukning. Og skal det være helt ideelt, så skal det være et system, der anvender Inergen.
Sikkert og miljøvenligt
Brandslukning med Inergen er nemlig en sikker og faktisk også meget miljøvenlig form for brandslukning. Nu ligner du sikkert et stort spørgsmålstegn: Er brandslukning ikke noget med vand og ventiler? Og hvor kom den der med det miljøvenlige lige fra? Jo, brandslukning forbindes altid med vand. Og så alligevel ikke altid: Inergen er nemlig en kunstigt fremstillet luftart, der kan slukke en brand – faktisk inden den bryder ud for alvor. Luftarten består af tre typer luft, som findes naturligt i atmosfæren. Derfor er det også en ufarlig – og miljøvenlig – luftart, der hverken beskadiger mennesker – eller materiel.
Hvordan virker Inergen?
Helt konkret fungerer brandslukning med Inergen på den måde, at sensorer kan identificere, hvis en brand er ved at bryde ud. Brandslukningssystemet vil derfor frigøre Inergen, som vil kvæle ilden, der er ved at komme i udbrud. Det forhindrer derfor, at der går ild i materialer.
Brandslukning med Inergen kræver dog et særligt rumslukningsanlæg, som skal installeres i bygningen – eller i rummet, som skal sikres imod brand. Der findes flere forskellige typer af automatisk rumslukningsanlæg til brandslukning med Inergen. Og det vil være bedst, hvis du taler med en ekspert om, hvilket anlæg du skal have installeret.
Fordelen ved at bruge Inergen til brandslukning er, at den kunstige luftart ikke er skadelig for mennesker. Det har vist sig flere gange, at mennesker, der fx har arbejdet et sted, hvor en ildebrand har været i de første faser af udbrud, ikke har kunnet mærke noget som helst, selvom om rumslukningsanlægget er blevet aktiveret. Måske har de kunnet mærke, at det har været lidt tungere for dem at trække vejret – men ikke mere end det. Og når ilden er blevet slukket med Inergen, så har der ikke skullet mere til end god udluftning i rummet. Arbejdet har kunnet fortsætte uden problemer.
Skånsomt for miljøet
Det miljøvenlige ligger dog ikke kun i at luftarten Inergen er fremstillet af tre naturlige luftarter. Det ligger også i, at branden så at sige ikke brød ud. Jo færre ildebrande jo mindre CO2 udslip. Så simpelt er det.
Så: Står du og skal have brandsikret et rum – fx arkivet nede i kælderen – så tal med en ekspert, der ved noget om systemer til brandslukning. Du vil givetvis høre om Inergen. Eksperten vil måske tale til dig, som om du ved, hvad Inergen er. Men fortæl eksperten, at du vil have det at vide alligevel. I vil derfor få en meget mere givtig samtale om, hvad brandslukning med Inergen kan betyde – for dig, dine medarbejdere og din virksomhed – og for miljøet.