Min farmor er en aktiv dame. Som 85 årig er hun dog noget begrænset af slidgigt og problemer med at holde balancen. Hun er gangbesværet, men det holder hende ikke tilbage fra at gå til gymnastik og tage til forskellige udstillinger sammen med en mand, hun har mødt på gymnastikholdet. Frisk dame. Inden hun mødte manden fra gymnastikholdet, var hun lidt tvær at besøge. Al snak og sladder handlede om de dumme knæ, som hun har svært ved at bøje.
Men den her mand har haft en god indflydelse på hendes humør. Hun er glad og livlig. Lige sådan, som jeg husker, hun var, dengang jeg var lille og besøgte hende alene i weekender. Dengang gik vi lange ture i skoven, og hun læste højt for mig, efter at jeg var blevet puttet på sofaen i hendes lejlighed.
Rollator og indkøbsvogn
Hun er glad, fordi hun nemt kan komme ud. Hun har nemlig købt en rollator, som er beregnet til udendørs brug. Hun er ikke længere angst for at falde, når hun skal ned til det lille, lokale supermarked. Faktisk overvejer hun også en af de der særlige ”senior-venlige indkøbsvogne”, og det er nok en god ide.
Da jeg var henne hos hende for nogle dage siden, kunne jeg se forskellen. Hun havde lige været ude at gå en lang tur, inden jeg ankom. Kinderne var røde, og hun havde nydt at kunne gå i kulden. Hun fortalte mig om sin nye bekendte. Det var ham, der havde foreslået, at hun købte rollatoren, fordi den ville hjælpe hende. Hun kan mere, end hun tror, havde han sagt til hende. Og sandt nok: Hun fortalte mig, nemlig også om, at de havde været en tur i skoven sammen. I regnvejr, og der var ikke sket nogen ulykker. Tværtimod. De havde klaret både blæsten og de glatte stier i skoven. Bagefter havde hun lavet te til dem, og de havde hygget sig med en god film.