Spring til indhold

Ferie på budgettet

En gang i mellem så tænker jeg, at det ville være rart, hvis jeg havde lært at budgettere. Sådan min privatøkonomi. Ok, jeg kan planlægge, hvornår jeg skal betale husleje, elregninger, tv-licens og al den slags. Men når jeg skal planlægge sommerferien, så går det altid galt. Jeg rammer altid 200% over det budget, jeg har. Og hvorfor gør jeg det?

Overblik

Det gør jeg, fordi jeg ikke har overblik over alle udgifterne. Ok, flybilletter og overnatninger ved jeg, at jeg skal betale. Men hvad koster det så at betale for et måltid eller at købe billetter til et museum, jeg gerne vil besøge? Det er sådan nogle af de udgifter, jeg ikke kender. Og det løber altid op i større beløb end det, jeg forventer.

Afsted til Rom

Jeg kan give dig et eksempel: Jeg fandt billige flybilletter til Rom, som jeg købte. Ok, prisen er kendt. Jeg fandt logi til mig og min mand. Ok, tjek. Prisen er kendt. Men jeg glemte at kigge på prisen for at leje en bil. Vi havde bestemt at bo i Rom i en god uges tid, så bilen skulle lejes i 7 dage. Jeg bookede en bil hos et bureau, og ved ankomsten blev jeg opkrævet et depositum, der var ret heftigt. Overraskelse. Ubehagelig. Men jeg kunne ikke gøre andet end at betale på stedet. (Heldigvis har jeg kreditkort.)

Ikke en afbudsrejse – trods alt

Da vi har været i Rom adskillige gange, så ville vi gerne køre nogle lidt længere ture i landskabet i regionen Lazio, men jeg tænkte jo heller ikke på, at benzin koster mere i Italien end i Danmark. Så alt i alt blev rejsen dertil noget dyrere, end jeg havde forventet. Nå – sådan er det. Der var jo heller ikke ligefrem tale om en decideret afbudsrejse – de er ellers billige! Se bare her: https://www.rejsepriser.dk/afbudsrejser/

Kunne man ikke få sådan en tjekliste, man skal følge, når man selv arrangerer sin rejse alt efter landet, man besøger? Man kan jo få 1000-vis af lister over, hvad man skal se og opleve, eller hvor man skal bo og shoppe. Det ville da være en kæmpe hjælp!