Min kæreste og jeg har længe gerne villet købe vores egen bolig. Selvom vi har set på en del, så har vi ikke rigtigt kunnet beslutte os. Dels har det noget at gøre med, at vi er førstegangskøbere på boligmarkedet. Dels har det også noget at gøre med, at det er meget bekvemt at leje sin bolig. Det er der flere grunde til: For det første skal man bare betale sin husleje, og er der noget galt, så henvender man sig til viceværten, som hjælper med at reparere det, som er gået i stykker. Nemt og bekvemt. For det andet, så er det noget værre papirarbejde at købe hus.
Uoverskueligt
Vi havde ingen idé om, hvor meget det egentlig er. Men det er uoverskueligt. Især når man dårligt nok ved, hvad et pantebrev er. Det er sådan set grundene til, at vi endnu ikke besluttede os helt for at købe en ny og større bolig end den, vi har nu: Uvidenhed og bekvemmelighed! Ikke desto mindre, så har vi fulgt med i, hvad der faktisk sker på boligmarkedet. Og det går da i vores retning. Priserne på boliger falder. Især i de her uger, hvor vi alle sammen lever med Corona krisen.
Rygtet går, at priserne på boliger i København er faldet med 2% alene i marts. Det er da noget, der batter. Om Corona krisen har forstærket tendensen, er vi egentlig ikke i tvivl om, men det er faktisk, sådan at boligpriserne er faldet i løbet af de sidste måneder. Og det får os faktisk til at tænke, at den tendens går i vores retning. Hvis vi kan få en god bolig til færre penge, så burde vi da slå til.
Tiden er måske inde
Det er tanken, vi går med. Og vi har faktisk en opsparing til en ret god udbetaling. Så hvorfor tager vi ikke en endelig beslutning?
Vi har talt om det, men kan ikke få det gjort. Vi tør ganske simpelt ikke. Vi har brug for en, der kan rådgive os. Vi forstår jo knapt nok sproget, som alle dokumenterne er skrevet på – selvom det er på dansk. Det er sådan et tørt sprog, de bruger. Lige så tørt som et stykke brænde.
Køberrådgivning
Men min kæreste er dog mere insisterende end jeg selv er. Han har været inde på nettet for at læse om boligkøb og bolighandler. Og her fandt han så ud af, at man faktisk nemt kan få køberrådgivning.
Det ser ud, som om det er noget billigere end at få en advokat til at tage sig af alle tingene. Lidt det samme som når man skal have lavet et testamente for eksempel.
Måske er det værd at se nærmere på. Vi kan da i det mindste undersøge, hvad køberrådgivning kan give os – og hvad det koster. Hvis vi kan se, at det kan hjælpe os, er det så ikke det rigtige for os at benytte os af? Skylder vi ikke os selv, at få det vi ønsker os? Hvis professionel køberrådgivning ligger inden for, hvad vi kan betale, så synes min kæreste, at vi skal kaste os ud i det.