Kollektivet har besluttet! Det bliver min opgave at finde et stillads, vi kan leje. Puh. Jeg er ikke glad for den opgave. Men som solidarisk beboer, må jeg tage min del af arbejdet. Vi skal have renoveret husets facade og tag. Vi er nogle af de få heldige, som bor i en kæmpevilla på Frederiksberg. Jeg købte min andel for 25 år siden – og jeg er glad for at bo her. Kollektivet er velfungerende.
Til facaden
Da vi opdagede, at taget lækkede, og at vi har vinduesrammer og sprosser, der er ved at rådne, besluttede vi at gøre noget ved det. En af beboerne i kollektivet er tømrer og kunne godt give lidt tid til at sætte vinduerne i stand. Men han vil ikke påtage murerarbejde i de steder, hvor der er fugtskader. Han kræver også, at vi får et facadestillads sat op, så han ikke skal stå og balancere på en vaklende stige i 10 m højde. Ok. Rimeligt nok. Hvis vi kan spare udgifterne til hans arbejdstimer, har vi da vundet noget.
Vi har haft forskellige møde om det, og min opgave er nu at finde et stilladset. Jeg aner ikke, hvor jeg skal henvende mig. Og jeg har meget dårlig tid til at bruge tid på at lede efter det. Har utroligt travlt på mit job.
Hvem har stilladser i København
Ikke desto mindre, så har jeg sat mig foran min computer herhjemme og leder lige nu: ”Stilladser København” skriver jeg i feltet på Google. Jeg kan se på søgeresultatet, jeg får frem, at jeg bliver smidt lidt rundt omkring i det sjællandske landskab. Lige fra Nordsjælland via Lyngby til Rødovre. Måske kan jeg indsnævre min søgning: ”Facadestilladser København”. Det hjælper mig ikke. Det er sådan set de samme firmaer, der kommer frem på resultatlisten. Jeg mangler noget viden om materialehejs for eksempel!
Der er ingen anden vej udenom. Jeg må ringe dem op for at få lidt mere at vide om, hvor de kan komme, hvad det koster og al den slags. Hvornår skal jeg få tid til det? Jeg tænker, at de fleste stilladsudlejere kun har få timers telefontid i løbet af en 8 – 4 arbejdsdag. Lige i de timer, hvor jeg ikke har tid til at ringe ud i private øjemed. Hvad gør jeg? Tager jeg en fridag, og bruger den på at finde det rigtige stillads firma? Det kan jeg måske blive nødt til. Det kan måske være godt for mig at tage en fridag. Jeg trænger til det. Men hvad skal jeg sige til sådan en stilladsmand?
Hvad skal de vide?
De vil helt sikkert gerne vide noget om, hvor stort det skal være. Hvor mange km2 det skal dække. Jeg aner ikke, hvor mange km2 der skal dækkes. Jeg kommer helt i vildrede. Går ned i stuen for at se, om tømreren er hjemme. Måske kan jeg lige få nogle praj fra ham. Han har erfaring med at arbejde på stilladser.
Jeg er heldig. Han sidder og nørkler med noget modelbyggeri ved bordet. Jeg sætter mig ved siden af ham, og vi får en god snak om arealet, der skal dækkes og højden på stilladset. Han fortæller mig en masse røverhistorier, han har oplevet på diverse byggepladser.