Nu har jeg haft min cykel stående nede i kælderen i 2,5 år uden at bruge den. Men jeg har besluttet, at nu skal det være: Jeg skal til at cykle til og fra arbejde. Vores virksomhed er nemlig flyttet meget tættere på mit hjem, så jeg behøver ikke at bruge bilen. Og lidt motion skader ikke. Det burde være muligt for mig at kunne cykle på arbejde på mindre end 20 minutter. Også i regnvejr. Det betyder faktisk, at jeg kan sove en halv time længere om morgenen. Og jeg slipper for parkeringsproblemet.
Først en cykelsmed
Derfor har jeg været ude for at lede efter en cykelsmed, som kan give cyklen et servicetjek. Der skal sikkert ny kæde på, lygterne skal have batterier, og cykelhjulene skal muligvis skiftes. Og så skal den ’støves af’. Det er faktisk en rigtig fin cykel, som jeg har været rigtig glad for. Af en eller anden grund havnede den i kælderen. Måske fordi jeg var doven den dag, hvor det regnede, og jeg aflyste cykelturen ud i skoven.
Jeg fandt en cykelsmed, som gerne ville finde tid til at få min cykel i stand igen. Han bad mig om at bringe cyklen over til ham på torsdag – sådan lidt efter kl. 15:00. Så her i eftermiddags (tirsdag) har jeg været nede i kælderen for at hente cyklen op. Men til min store ærgrelse fandt jeg ud af, at jeg ikke kan finde nøglen til cyklens kædelås. Jeg har ledt hele min lejlighed igennem. Også i den æske jeg har med forskellige nøgler i. Du ved den med nøglerne til kælderens hængelås og til kufferten. Men den nøgle, jeg leder efter, er selvfølgelig ingen steder at finde. Der er ved at gå panik i mig. Hvordan får jeg bragt cyklen hen til smeden, hvis jeg ikke kan finde nøglen? Jeg kender selvfølgelig godt til ham her: https://www.dencyklendelaasesmed.dk/ – men alligevel?
Dernæst en låsesmed
Jeg ringer til viceværten for at høre, om han kan hjælpe mig. Jeg er overbevist om, at han sagtens vil kunne hjælpe mig med at bryde kædelåsen op. Men mit sædvanlige uheld er med mig. Han er på ferie i denne uge. Øv! Det er simpelthen Murphys lov, der gælder her. Sådan er det altid.
Derfor går jeg ind på nettet for at finde en låsesmed på Frederiksberg, som kan komme i en fart og hjælpe mig. Jeg er godt nok ikke glad for at skulle fortælle ham, hvad opgaven er. Han griner sikkert ad mig. Men jeg tager mig sammen og ringer ham, jeg fandt op.
Han grinte ikke ad mig. Tværtimod, han forsikrede mig om, at det sker hele tiden. Folk mister deres nøgler, og det er hans job at hjælpe dem. Han var et venligt menneske at tale med. Han lovede mig, at han ville komme torsdag ved 14:00 tiden. Det tager ikke mange minutter for ham at åbne sådan en kædelås. Han kender dem godt. De er gode, man skal bare huske at sørge for at få en ekstra nøgle. Og så skal man huske, at de ikke skal have fugt, hvis cyklen skal stå stille i længere tid. De kan ruste, og så er de ikke så sikre længere.