Jeg har forvildet mig ind i en make-up forretning. Der er alle mulige hud- og hårplejeprodukter. Og jeg er i helt forvirret. Jeg havde en idé om, at jeg skulle købe en ganske beskeden fugtighedscreme til mit ansigt. Jeg kan mærke, at jeg har forsømt at pleje min hud. Og jeg er ikke hende, der går meget op i mærker, og brands, og hvad tingene. jeg bruger på min krop. Så længe det er god kvalitet, og ikke lugter (dufter, skulle jeg vist sige) for stærkt.
Hårpleje
Men min forvirring opstod, fordi jeg kom til at gå ned ad den forkerte gang. Jeg endte med at stå og kigge på hårplejeprodukter. Og lige ved siden af mig stod der to små piger. Små og små. Unge er vist en mere præcis beskrivelse. De var i vild diskussion med hinanden. Og jeg kunne jo ikke lade være med at lytte til deres samtale.
Kevin Murphy eller Redken?
Den ene mente, at hendes veninde skulle købe en shampoo og en conditioner fra Redken eller Kerastase. Den anden mente, at produkterne fra Kevin Murphy eller Living Proof er bedre. Den første pige havde en lang række argumenter for, hvor det skulle være Redken / Kerastase. Den anden havde argumenter for de andre to. Det var en ret hidsig diskussion. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Måske er ”hidsig” et stærkt ord, men der blev virkeligt talt hurtigt. Og der blev diskuteret i lang tid.
På et tidspunkt blev det for meget for den ene pige. Hun blev lidt hysterisk og begyndte at skrige. Sådan du ved den der lyd, der kommer ud, når man er overeksalteret og helt oppe og køre, når man ser sit store idol. Der var flere mennesker i forretningen, som faktisk blev forskrækkede og vendte sig om for at se, hvad der foregik. Jeg kom til at rødme.
Det kunne jo se ud, som om at jeg havde gjort dem noget. Men jeg stod jo bare ved siden af dem og lod, som om at jeg studerede forskellige produkter, fordi deres diskussion var interessant. Eller: Jeg var nysgerrig efter at få at vide, hvilket produkt pigen ville ende med at købe.
Endte i et godt grin
Heldigvis, opdagede pigerne, at alle kiggede på dem. De fnisede, og alle vendte sig om mod de forskellige produkthylder for at fortsætte indkøbene. Jeg listede med små skridt væk fra gangen med hårprodukterne. Det kan være ligegyldigt, hvad to teenagetøser køber. Men lidt sjovt var det. At lytte til dem. Jeg har aldrig tænkt på det. Men jeg ved, at jeg kunne, og sikker også har gjort det samme, dengang jeg var lille. Dengang, hvor det handlede om at kunne se godt ud, så drengene lagde mærke til en. Dengang, hvor man ikke havde noget som helst problem med at bruge sine forældres penge på produkter, man mente, ville gøre lykken.
Jeg fandt en shampoo fra Maria Lila, som jeg holder af, og tog den med mig, inden jeg vendte mig om for endelig at finde den fugtighedscreme, som jeg har brug for til mit ansigt.