Nu har jeg meldt mig til et kursus på aftenskole: Jeg skal lære at arbejde med ædelmetaller. Sølv. Det glæder jeg mig meget til. Når man sidder på et kontor foran en skærm hele arbejdsdagen og sørger for, at arbejdet bliver gjort, kan det være rigtig rart at bruge hænderne til noget andet end at skrive på et tastatur. Nogle mennesker foretrækker at løbe en tur eller at lave mad. Jeg foretrækker at bruge mine hænder til at fremstille objekter. Så da jeg så, at det her kursus bliver til noget, meldte jeg mig til. Skolen, som afholder kurset, som jeg skal følge i de kommende måneder, har sendt mig en lang liste over ting, jeg har brug for: En plade bronze og en plade kobber. 100 g sølv. En sav og klinger i størrelse det og det. File i størrelse det og det. Sandpapir, som skal være groft, fint og finere. Og en hel del andre ting.
Sød betjening
De har også sendt mig adresserne på nogle forretninger, som forhandler de produkter, jeg har brug for. Så jeg har været på indkøb. Pigen i butikken spurgte, om det var aftenskolekurset, jeg følger. Ja, det er det. Ok, hun kender dem. Hun fandt hurtigt alle tingene frem og regnede sammen, hvad jeg skulle betale, trak 10% fra totalprisen. ”Som en lille gave til en god start”, sagde hun. Tak, dejligt.
Da jeg kom hjem med min plasticpose, fyldt med grej til sølvsmederiet, begyndte jeg at lede efter en skoletaske. Jeg har det sådan, at jeg hader at gå med plastikposer. Jeg vil gerne transportere mine ting i en rigtig taske, som skal være praktisk til formålet. Jeg kunne naturligvis have købt en lille værktøjskasse, men sådan én er et skrummel at have med i bussen.
Nu er jeg en af de kvinder, som elsker tasker, så jeg har rigtigt mange gemt væk derhjemme. Jeg er sikker på, at jeg har en, som er rigtig til dette brug. Og jeg finder da også en taske, som er fiks: Ikke for stor, rum til metallerne, plads til saven, holder til en mobiltelefon, lomme med lynlås til mine kreditkort og nøgler osv. Der er kun et lille problem: Hvor kan jeg anbringe sandpapiret?
Paprør er geniale
Arkene, jeg har fået, er for store til at kunne ligge fladt i tasken. De er ikke for brede, men for lange. Det ærgrer mig. Er jeg virkelig nødt til at finde en plasticpose bare for at transportere 4 ark sandpapir? Ikke tale om! Jeg beslutter mig for at gå ned til den nærmeste forretning med kontorforsyning og købe et paprør med låg. Så kan jeg rulle sandpapiret sammen og stoppe det i røret. Paprøret kan jeg skære til i den rigtige bredde, og så kan det også komme i tasken.
Hjemme skærer jeg paprøret til, ruller sandpapiret sammen, og røret kommer i tasken. Perfekt. Jeg er klar til at starte på kurset. Jeg glæder mig. Det bliver spændende at komme i gang. Lære et ældgammelt håndværk, som stadig lever. Kan næsten ikke vente til på mandag, hvor kurset starter.