Spring til indhold

Vandalarm

Min bror er helt vild. Han har sejlet fra Caribien til Europa i en sejlbåd. 12 meter lang. Han er vanvittig. Han sejlede sammen med en kammerat, som er lige så skør, som han er. De er begge to fanatiske sejlere, og det betyder i denne sammenhæng, at når man sejler, så må man ikke bruge motor. Al bevægelse skal ske ved vindens og sejlenes hjælp. Intet andet.

Miljøbevidst

Samtidigt er han også miljøbevidst. Min bror altså. Det betyder, at han forbød, at man smed skrald over bord. Det skulle samles i beholdere og sendes til genbrug, når de kom til Europa.
Men nu er det sådan, at dåsemad fylder om bord på en 12 meters sejlbåd. Så han opfandt et eller andet system med, at de havde en gummibåd flydende efter sejlbåden. I den opbevarede de alle de ting, de havde brug for, men som kunne flyde, hvis nu der kom en storm, eller at gummibåden blev oversvømmet. Fint nok. Men farligt.

Han fortæller med stolthed om de 10 dage, hvor de lå for fuldkomment vindstille ude i Atlanterhavet. De kom ikke nogen vegne. Det eneste, de kunne gøre, var at iagttage hvaler, som åbenbart var nysgerrige efter at få at vide, hvad de lavede der. Billederne, han viser os, er imponerende. En hval er stor. Meget stor. Det er fuldkomment uvirkeligt at tænke på, at en 12 meters båd er stor i forhold til en hval.

Uheld undervejs

De havde selvfølgelig også uheld undervejs. På et tidspunkt, da de var ved at nærme sig Azorerne, sejlede de direkte ind i en storm. Det førte til en voldsom kamp med virkeligt store bølger og vindens kræfter. Voldsom storm, siger han. Men det var vist ikke mere end 6 Beaufort*. Som en god sømand, er han god til at overdrive lidt!

En god vandalarm er vigtig

Ikke desto mindre var der blevet slået hul i stævnens bund, og de opdagede først i sidste øjeblik. Vand fossede ind i bunden af båden, og de måtte ned og skovle vand ud. Heldigvis var de ikke blevet søsyge. Men som han siger, han vil bestemt sørge for, at de får vandalarmer sat ind i båden, når de om nogle år skal krydse Stillehavet.

Da de ankom til Azorerne, var de godt forslået, og sultne, så de gik i land der i nogle dage, inden turen gik videre op til Sjælland, hvor de har deres båd liggende i Gilleleje. Lige nu er de ved at gøre båden klar til at sejle Sjælland rundt, derefter skal de bare hyggesejle i weekenderne, mens de planlægger ture over Stillehavet. De har tænkt sig, at båden skal flyves til Tokyo, og så sejler de derfra til San Fransisco.

*Beaufort skalaen blev opfundet i 1805 af en admiral. Skalaen betegner, hvilken sejlføring et skib kan bære i vinden. Det er med andre ord en betegnelse for vindstyrken. Skalaen går fra 0, som er det samme til vindstille, til 12, som er betegnelsen for det, vi kender som en orkan. 6 Beaufort er det samme som hård vind. Havets bølger har hvide skumtoppe.