Spring til indhold

Er musik larm?

Mine naboer har brokket sig over larmen, jeg laver. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg godt forstå dem. Min forstærker til min nye elektriske guitar er god, og jeg spiller højt. Det kan godt forstyrre dem. Men min iver efter at lære at spille på en elektrisk guitar har holdt mig fra at tænke på mine naboer. Normalt spiller jeg akustisk guitar (købt her), men den elektriske kom ind i mit liv for en måned siden – og den larmer på en helt anden måde. En akustisk guitar har sin egen lydkasse, som begrænser, hvor højt den kan blive. En elektrisk guitar har ingen lyd i sig selv; hele volumen kommer fra forstærkeren, og den kan man skrue helt uhæmmet op for, hvis man ikke passer på.

Speciel musiksmag

Jeg spiller i en gruppe, som specialiserer sig i musik fra 1600 og 1700-tallet. Vi fandt på, at vi ville forsøge os med at elektrificere musikken og måske eksperimentere lidt med rock og barok i en eller anden fusion. Det er en sjov tanke – barokkens strenge former møder forvrængning og pedaler – men det stiller også nye krav til, hvordan vi øver, uden at genere alle omkring os.

Så jeg købte sådan et begyndersæt med elektrisk guitar og forstærker, og pedaler og jeg ved ikke, hvad. Det er en noget anden måde at skabe lyd og musik på, end den, jeg er vant til. Jeg fumler stadigvæk med de her måder, man kan slå på strengene på. Skal man slå op eller ned på dem, er der regler, eller er det bare noget, man gør, som man lige synes? Første gang jeg spillede på den elektriske guitar, var det noget værre noget. Det lød virkeligt dårligt. Men jeg kan høre, at det går i den rigtige retning for mig.

Jeg øver mig da også i et par timer hver aften, for det er den eneste vej frem, hvis man vil vænne fingrene til et helt nyt greb og en anden anslagsteknik.

På med hørebøfferne

Men da naboerne ringede på i sidste uge og beklagede sig over larmen, blev jeg flov. Jeg burde have tænkt, at det kan høres i hele bygningen, hvor jeg bor. Jeg undskyldte og stoppede med at øve mig.

Da vi øvede sammen i går, nævnte jeg problemet for mine venner. Bassisten havde også haft klager fra sine naboer, men han fortalte mig, at jeg kan købe et sæt høretelefoner. Det kan løse problemet. Lyden fra forstærkerens højtaler sender lyden i telefonerne, og ikke ud i rummet. På de fleste forstærkere kobler højtaleren simpelthen fra, i det øjeblik man sætter et stik i hørebøffer-udgangen, så alt går direkte til ørerne i stedet for ud i lejligheden. Simpel løsning – og indlysende. Hvorfor i alverden havde jeg ikke tænkt på det selv? Professionel musiker? Ha. Jeg må have været så opslugt af den elektriske guitars magi, at jeg bare ikke har tænkt mig om.

Jeg har siden læst mig lidt klogere og fundet ud af, at det ikke er ligegyldigt, hvilke hørebøffer man vælger. De fleste forstærkere spiller bedst sammen med hørebøffer i det lave til mellemhøje impedansområde, og lukkede hørebøffer holder desuden lyden inde, så den slet ikke lækker ud til omgivelserne – i modsætning til åbne modeller, der lader en del af lyden sive ud alligevel.

Heldigvis øver vi i et lydisoleret rum, så vi forsøger os med en elektrisk version af et stykke fra solkongens tid. Det lyder forfærdeligt. Vi har lang vej igen. Men vi har det sjovt med det. Og den akustiske version lyder stadig rigtig godt.

Klar til nye koncerter

Vi er ved at være klar til koncerterne i næste måned, hvor vi tager på turné i hele landet. Om vi når at blive klar med de elektriske versioner, ved vi ikke endnu. Vi skal have omskrevet en del af stykkerne, vi spiller, så de bliver mere rock. Og vi skal også lige lære at spille sammen på de elektriske instrumenter. Det er især bassisten og jeg, som skal kunne koordinere vores lyd.

Gad vide, om vi kan finde ud af det. Måske har vi brug for at få fat i en mikserpult, så vi kan høre de to forskellige instrumenter på samme tid. Med hvert vores høretelefoner på? Det skal vi have undersøgt. En sådan lille boks fungerer i praksis som en fordeler, der samler signalet fra flere forstærkere eller pedaler og sender det ud til flere sæt hørebøffer samtidig, så vi kan spille tæt sammen og alligevel høre præcis den samme mix – uden at genere en eneste nabo undervejs. Indtil da øver vi hver for sig med lav lydstyrke og masser af tålmodighed, for det er trods alt naboerne, der skal bo dør om dør med vores nye rockambitioner.