“Fem års holdbarhed.” Det står på flasken, i tilbuddet og på forhandlerens hjemmeside. Men fem års hvad? En coating kan modstå vaskebørster i årevis og alligevel give op over for en fugleklat efter én sommer. Den kan perle flot i to vintre og have mistet sin UV-modstand længe inden.
Alligevel bliver det hele presset ned i ét tal. Det tal er en markedsføringsbeslutning, ikke en måling.
Fire egenskaber, fire testmetoder, fire resultater
En keramisk coating bliver bedømt på fire egenskaber, der ikke har ret meget med hinanden at gøre. Laboratorierne måler dem hver for sig, med hver sin standard, og et produkt kan score højt på den ene og middelmådigt på resten. Det er sjældent noget, man får at vide i butikken eller i et tilbud. Hos Bilplejen bliver de fire egenskaber vejet op mod den enkelte bils brug, og du kan se hele spændet af bilpleje og lakbeskyttelse her, inden du låser dig fast på én behandling.
Her er de fire, og hvad de hver især måler:
| Egenskab | Testmetode | Hvad den siger noget om | Hvad den ikke siger noget om |
|---|---|---|---|
| Hårdhed | Blyantshårdhed, ASTM D3363 | Modstand mod lette mærker på en nyhærdet film | Levetid, kemisk modstand, UV |
| Kemisk modstand | Eksponering for væsker hen over pH-skalaen, saltspray efter ASTM B117 | Om fugleklatter, insektrester og vejsalt kan ætse igennem | Hvor godt den perler, eller hvor længe den sidder fast |
| UV-bestandighed | Fluorescerende UV efter ASTM G154, xenonbue efter ISO 4892 eller ASTM D6695 | Om filmen bliver gul, mat eller sprød af sollys | Ridsefasthed og vandafvisning |
| Slid og vandafvisning | Taber-slidtest, skrubbetest efter ASTM D2486 eller ISO 11998, kontaktvinkel målt med goniometer | Hvor mange vaske filmen tåler, før den slipper vandet | Hvor godt den beskytter kemisk |
Læg mærke til noget: ingen af testene måler år. De måler cyklusser, timer i et kammer og grader på en vinkelskala. Årstallet opstår først, når producenten regner kammertimer om til dansk vejr, og for den omregning findes der ingen fælles standard. To producenter kan måle præcis det samme og alligevel skrive henholdsvis “tre år” og “syv år” på etiketten.
Derfor er der kun ét spørgsmål, der for alvor rykker ved et tilbud: hvilken test kommer tallet fra? Den slags gennemsigtighed er også det, du bør forvente, når du får et professionelt bud på keramisk coating frem for at læse et løfte på en flaske.
Hårdheden er den mest omtalte og den mindst interessante
9H kommer fra en blyantstest. Man trækker blyanter af stigende hårdhed hen over en nyhærdet film og noterer, hvornår der kommer et mærke. Testen siger noget om, hvordan filmen opfører sig den dag, den er hærdet. Den siger ingenting om, hvordan den har det efter to vintre med vejsalt.
Alligevel er 9H det tal, der fylder mest i markedsføringen. Det er værd at spørge sig selv hvorfor.
Den kemiske modstand er den, der redder lakken
Det, der æder dansk billak, er sjældent ridser. Det er fugleklatter, der står og koger i solen, insektrester med lav pH, og vejsalt fra november til marts. Her er saltspraytesten efter ASTM B117 langt mere relevant end nogen blyant.
En coating med høj kemisk modstand kan være helt almindelig på ridsefasthed og stadig være det rigtige valg til en bil, der holder udenfor hele året. En bil i carport med sommerkørsel har en anden profil. Samme produkt, to vidt forskellige regnestykker. Det er også her, forskellen på en coating og en klassisk lakforsegling til biler bliver konkret frem for teoretisk.
Perlevandet er den dårligste indikator, du kan bruge
De fleste bilejere tjekker deres coating på én måde: de kigger på, om vandet perler. Det er forståeligt. Det er også den mindst pålidelige metode, der findes.
Kontaktvinkel og afdrypningsvinkel måler to forskellige ting
Perler handler om kontaktvinklen, altså hvor stejlt vanddråben står på overfladen. Selvrensningen handler om afdrypningsvinklen, altså hvor meget bilen skal hælde, før dråben begynder at løbe og tage snavset med sig.
De to falder ikke i takt. Afdrypningsvinklen stiger typisk først, og det betyder, at dråberne bliver stående i stedet for at løbe af. Bilen perler stadig smukt. Den renser bare ikke længere sig selv, og de stillestående dråber efterlader kalkpletter, når de tørrer ind.
Du ser altså en coating, der virker, mens den funktion, du faktisk betalte for, allerede er på vej væk.
Tallene, der bruges i laboratoriet
Producenten Nasiol bruger en grænse på en kontaktvinkel over 96 grader og en afdrypningsvinkel under 15 grader. Falder produktet uden for det, er coatingen ikke længere godkendt i deres egen test. Vinklerne måles med et goniometer på rigtig OEM-billak, der har hærdet 48 timer, og der tages ti aflæsninger pr. panel ved hvert kontrolpunkt.
Ti aflæsninger. Af en vinkel. Det er niveauet i en laboratorietest, og det er også grunden til, at din egen vurdering fra en regnvejrsdag på parkeringspladsen ikke kan bruges til ret meget.
En skrubbecyklus er en hverdag, ikke en test
Slidtesten foregår med en automatisk skrubbemaskine og en alkalisk bilshampoo omkring pH 10. Nasiol regner 1.000 cyklusser som cirka ét års almindelig vask og brug og måler vinklerne om for hver 1.000 cyklusser.
Den omregning er værd at holde fast i, for den gør holdbarhed til noget, du selv kan påvirke. Vasker du bilen dobbelt så ofte som gennemsnittet, bruger du dine cyklusser dobbelt så hurtigt. Vasker du med en kraftig affedtende shampoo i stedet for en pH-neutral, slider du mere pr. vask. En coating har ikke en kalender. Den har et budget.
De spørgsmål, der afgør, om pengene er givet godt ud
SiO2-procenten er ikke en kvalitetsskala
Mange produkter sælges på deres indhold af siliciumdioxid, som om 80 procent automatisk slår 50 procent. Sådan fungerer kemien ikke. Procenten siger noget om koncentrationen i flasken, ikke om vedhæftning, filmtykkelse eller hvor godt bindemidlet holder på underlaget. Producenterne opgør desuden tørstof, aktivt materiale og keramisk indhold forskelligt, så to tal på to etiketter ofte slet ikke kan sammenlignes.
Når et produkt kun markedsføres på én procentsats, mangler der typisk nogle oplysninger, der er sværere at gøre flotte.
Underlaget bestemmer mere end produktet
En coating er en film på nogle få mikrometer. Den kan ikke rette op på noget. Den forsegler præcis den overflade, den bliver lagt på, inklusive hologrammer, flyverust og matte felter.
Her er en detalje, de færreste kender: fabrikslak er færdighærdet, når bilen forlader fabrikken. Klarlakken bliver brændt ved omkring 140 til 165 grader, og den er klar til coating fra dag ét. Omlakerede paneler er en helt anden sag. Et værksted kan ikke bruge samme temperatur på en samlet bil uden at ødelægge kabler og indtræk, så lakken hærder i stedet i luften. Det tager typisk 30 til 90 dage.
Har din bil fået et nyt panel efter en parkeringsskade, er det altså ikke ligegyldigt, hvornår coatingen lægges på. Og det bør stå i tilbuddet. En seriøs behandling begynder med en vurdering af lakkens tilstand, ikke med et produktnavn.
Det, du kan måle derhjemme
Du har ikke et goniometer. Men du har to ting, der siger mere end perlevandet: hvor hurtigt vandet løber af, når bilen står på en let hældning, og hvor let snavs slipper ved næste vask. Begynder du at skrubbe mere end før, er filmen på vej ud, uanset hvad flasken lovede.
Et produkt med fem år på etiketten og tre år i virkeligheden er ikke nødvendigvis et dårligt produkt. Det er et produkt, hvor nogen har valgt, hvilken af de fire holdbarheder der skulle stå på forsiden.
