En gang i mellem tænker jeg, at det ville være rart, hvis jeg havde lært at budgettere ordentligt – altså med min egen privatøkonomi for øje. Jeg kan sagtens finde ud af at planlægge, hvornår husleje, elregning og tv-licens skal betales. Men så snart jeg skal lægge budget for sommerferien, går det galt hver gang. Jeg lander konsekvent et sted mellem det dobbelte og det tredobbelte af det, jeg havde sat af. Hvorfor bliver det ved med at ske, år efter år?
Overblik
Det sker, fordi jeg aldrig får et reelt overblik over alle udgifterne, før jeg står midt i dem. Flybilletter og overnatning kender jeg prisen på i forvejen – dem booker jeg jo selv. Men hvad med et måltid på en restaurant, en billet til det museum, jeg gerne vil ind og se, eller den lille kaffe og croissant om morgenen? Det er den slags mindre, spredte udgifter, jeg konsekvent glemmer at sætte penge af til – og som samlet set løber op i et langt større beløb, end jeg forventer.
Nogle af de udgiftsposter, jeg oftest overser, er: forsikring og depositum ved billeje, lokal transport (bus, metro, taxa), entré til museer og seværdigheder, drikkepenge, roaming/data hvis mobilabonnementet ikke dækker hele destinationen, samt valutakursen, hvis rejsemålet ikke bruger euro. Hver enkelt post virker lille, men lagt sammen over en uges ferie kan de sagtens udgøre 20-30 procent af det samlede budget.
Afsted til Rom
Jeg kan give dig et konkret eksempel: Jeg fandt billige flybilletter til Rom, som jeg selvfølgelig slog til på med det samme. Prisen var kendt. Jeg fandt også logi til mig og min mand – tjek, også den pris kendte jeg på forhånd. Men jeg glemte fuldstændig at undersøge, hvad det ville koste at leje en bil. Vi havde besluttet at bo i Rom i en god uges tid, så bilen skulle lejes i syv dage.
Jeg bookede bilen hos et udlejningsbureau, og ved afhentningen blev jeg opkrævet et depositum, der var betydeligt højere, end jeg havde regnet med. En ubehagelig overraskelse, som jeg ikke kunne gøre andet end at betale på stedet – heldigvis havde jeg et kreditkort med plads nok på kreditrammen. Det er faktisk et vigtigt punkt at huske: de fleste biludlejere i udlandet kræver et “rigtigt” kreditkort til depositummet, og et Visa/Dankort bliver ofte afvist, fordi det regnes som et betalingskort og ikke et kreditkort. Havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg også overvejet at tilkøbe en selvrisikoforsikring (ofte kaldet SCDW) inden afrejse – det koster typisk kun et par hundrede kroner, men kan spare dig for en langt dyrere regning, hvis bilen får en skramme, du bliver gjort ansvarlig for.
Ikke en afbudsrejse – trods alt
Da vi har været i Rom adskillige gange før, ville vi denne gang gerne ud og køre nogle længere ture i landskabet i regionen Lazio. Det havde jeg heller ikke regnet ordentligt på – benzinpriserne i Europa svinger nemlig meget fra uge til uge og fra land til land, og det er langt fra givet, at det land, du husker som det billigste, stadig er det, når du selv skal tanke op. Faktisk viser de seneste opgørelser, at Danmark i perioder ligger blandt de dyreste lande i EU på benzin, mens Italien andre uger ligger lavere. Pointen er: tjek altid aktuelle brændstofpriser, før du lægger budget for en bilferie, i stedet for at regne med, hvad du “plejer” at betale derhjemme.
Alt i alt blev turen noget dyrere, end jeg havde regnet med. Sådan er det jo nogle gange. Der var trods alt ikke tale om en decideret afbudsrejse – de er ellers billige! Se bare her: https://www.rejsepriser.dk/afbudsrejser/
Kunne man ikke bare få en fast tjekliste, man kan følge, når man selv arrangerer sin rejse – tilpasset det land, man besøger? Der findes jo tusindvis af lister over, hvad man skal se og opleve, eller hvor man skal bo og shoppe, men sjældent en, der samler alle de kedelige, men vigtige budgetposter.
Så her er min egen version, som jeg selv vil bruge næste gang, jeg planlægger en ferie: fly og overnatning, billeje inklusive depositum og forsikring, brændstof eller offentlig transport, mad og drikke (både restaurantbesøg og indkøb i det lokale supermarked), entré til museer og seværdigheder, rejseforsikring, roaming/data samt en buffer på mindst 15-20 procent til uforudsete udgifter. Det er ikke raketvidenskab, men det kræver, at man rent faktisk sætter sig ned og udfylder den, inden man booker det første fly – noget jeg stadig arbejder på at blive bedre til.
