Heldigvis er vores børn store. Det letter processen en hel del, for de forstår så meget mere, end jeg havde turde håbe på. Det er en stor hjælp – også selv om både jeg og min eksmand har dårlig samvittighed over for dem. Vi skrev under på skilsmissepapirerne for en uge siden, og hele processen er foregået på en ordentlig måde. Vi var enige om, at det er det rigtige, vi gør. Vi har jo begge to mange år tilbage at leve livet i. Det var mig, der tog initiativet til skilsmissen, dengang vores yngste flyttede hjemmefra og fik job. Vi havde talt om det et par gange for nogle år siden, men dagligdagen havde ligesom taget overhånd, og det var lettere at blive i den vante rutine end at tage beslutningen.
Alene
Men da vores yngste flyttede, kunne jeg virkeligt mærke ensomheden og vreden over bare at være “hende derhjemme”. Derfor bad jeg om en skilsmisse, så jeg kan komme videre i mit liv og få noget indhold, der giver mening for mig.
At bo i et stort hus og gå rundt og se godt ud og være værtinde ved forretningsmiddage giver ikke indhold til mig. Jeg vil mere. Jeg vil rejse. Jeg vil studere – eller rettere fortsætte de studier, jeg satte på pause, da jeg blev gift og gravid. Og jeg vil have et job, hvor jeg selv skaber noget. Jeg vil finde nye venner, for jeg har faktisk ikke nogen lige nu, selv om jeg er et meget socialt menneske af natur. Jeg er bange for fremtiden, men jeg er også klar til at forsøge at skabe mig et liv, jeg kan være glad for.
Min mand er med
Min mand tog det hele overraskende fint. Han har altid arbejdet meget, og tiden til familien, livet, rejserne og mig og børnene har været meget begrænset. Han er måske lidt tykhudet over for den slags forandringer. Men det er hans problem – jeg skal videre.
Vi har haft en advokat til at hjælpe os med at dele boet, og det var faktisk ikke så svært endda. Måske er min eksmand lidt konfliktsky? Eller også er jeg bare meget klar i min argumentation for, hvorfor det ene og ikke det andet skal falde til den ene eller den anden side. I alt fald står jeg nu i en situation, hvor jeg har fundet en lille lejlighed, jeg gerne vil bo i. Problemet er bare, at der ikke er plads til alle mine møbler. Nogle af dem skal sælges eller gives væk, men det skal jeg have tid til at finde ud af – jeg vil ikke stå og tage forhastede beslutninger midt i en flytning, jeg i forvejen har nok følelser omkring. Derfor har jeg brug for et sted, hvor møblerne kan stå sikkert, indtil jeg beslutter, om de skal på loppemarked, sælges online eller gives til en institution, der kan bruge dem. Men hvor finder man egentlig steder til opbevaring af møbler i Aarhus?
Flytning og opbevaring?
Jeg forsøgte at google mig frem til det: “Opbevaring i Aarhus”, skrev jeg. Men hvad fik jeg ud af det? Jo, det skal jeg fortælle dig: et site, der reklamerer for, hvor man kan stille sin kuffert ude i lufthavnen, indtil man skal afsted. Det er jo ikke lige det, jeg har brug for. Vi taler om møbler. Mange møbler. Ikke kufferter.
Hvad skal jeg egentlig kigge efter i et depotrum?
Da jeg havde grinet lidt af min egen søgning, satte jeg mig ned og tænkte mere systematisk over, hvad jeg faktisk har brug for. Det viser sig, at opbevaringsmarkedet i og omkring Aarhus er langt mere nuanceret, end jeg troede. De fleste udbydere arbejder med depotrum eller containere i forskellige størrelser, som typisk angives i både kvadratmeter og kubikmeter, så man kan regne ud, hvor meget der egentlig kan være i et rum, før man booker det.
Noget, jeg ikke havde tænkt over før, er forskellen på et almindeligt depotrum og et opvarmet eller isoleret depotrum. Har man træmøbler, polstrede sofaer eller andet, der kan tage skade af fugt og temperatursvingninger, giver det god mening at betale lidt ekstra for et isoleret rum frem for en helt almindelig uopvarmet container. Jeg lagde også mærke til, at sikkerhed fylder meget hos de fleste udbydere – alarmer, videoovervågning og adgang med personlig kode eller nøglebrik er efterhånden standard, og flere tilbyder en forsikring som alternativ eller supplement til ens almindelige indboforsikring, hvilket er værd at tjekke, inden man vælger løsning.
Prisen varierer naturligvis med størrelse og placering, men også med, om man binder sig for en længere periode eller betaler måned for måned. Jeg endte med at prioritere en løsning med fleksibel opsigelse og ingen binding, for jeg ved jo ikke, hvor lang tid det kommer til at tage, før jeg har fundet ud af, hvad møblerne skal bruges til. Adgang døgnet rundt var også noget, jeg lagde vægt på – jeg vil nødigt stå og vente på en åbningstid, hvis jeg pludselig får lyst til at hente en stol eller aflevere en kasse mere.
Nu har jeg fået tænkt mig om og fundet frem til, at jeg selvfølgelig skal have fat i et flyttefirma i Aarhus, som også kan tilbyde opmagasinering. Og jeg har heldigvis allerede fundet et, der både kan klare selve flytningen og stille et depotrum til rådighed, så møblerne kan stå trygt, mens jeg lander i mit nye liv – ét rum, én beslutning ad gangen.
