Jeg har en veninde. Hun er healer. Ja, det er rigtigt. Hun voksede op i Tyskland, hvor hun som ung lærte at bruge sine evner til healing af en erfaren lærer. I dag har hun sin egen klinik her i byen, og hun har virkelig travlt. Hun modtager mange klienter, som af den ene eller anden grund ikke har lyst til at opsøge det, man kunne kalde det konventionelle sundhedssystem – nogle fordi de allerede har prøvet alt andet, andre fordi de simpelthen foretrækker en mere alternativ tilgang til deres helbred.
Hun har flere gange forsøgt at forklare mig, helt præcist hvad det er, hun laver. Kort fortalt handler det om at flytte rundt på den energi, som findes i og omkring os – en tankegang, der går igen i mange former for alternativ behandling verden over. Til de forskellige klienter bruger hun forskellige krystaller (undtagen Swarovski-krystallerne, som hun i øvrigt bruger til at lave smykker med, ikke til healing!). Hun forklarer det sådan, at alt i universet indeholder energi, og at de sten, hun arbejder med, hver især har deres egen virkning på forskellige typer af problemer. Nogle af hendes klienter kommer med psykiske udfordringer som stress og angst, andre med mere fysiske smerter.
Forstår det ikke helt
Ærlig talt forstår jeg stadig ikke metoden til bunds. Men jeg kan tydeligt se, at hun har travlt – der er bud efter hende meget ofte, og folk opsøger også klinikken direkte for at få en behandling. Hun fortæller, at hun typisk kan nå mellem 4 og 6 klienter om dagen. Til gengæld bliver hun selv meget udmattet af arbejdet og har brug for mindst en halv times pause efter hver eneste session for at samle energien igen. Det giver lange og krævende arbejdsdage, selv om hun “kun” ser en håndfuld mennesker.
Healing er vist hårdt arbejde
Hun har nu arbejdet med healing i mange år, og på det seneste er hun begyndt at tale om at trappe ned eller måske helt lukke praksissen. Hun er træt – meget træt. Hendes gamle lærer i Tyskland har flere gange foreslået, at hun i stedet skulle begynde at undervise andre, der viser talent for healing, og blive en slags mentor for den næste generation, ligesom han selv har været det for hende. De to har stadig tæt kontakt, og når hun støder på en klient med et særligt alvorligt eller komplekst problem, er det ofte ham, hun ringer til for at sparre.
Problemet er bare, at hun ikke har lyst til at undervise. Hun vil hellere selv udføre behandlingerne og få den direkte tilbagemelding, når en klient oplever det bedre efter en session. Den slags giver hende mening på en måde, undervisning tilsyneladende ikke gør. Så jeg er faktisk lidt bekymret for, at hun på sigt slider sig selv for meget – det er svært at sige stop, når man oplever, at man hjælper folk.
Krystallernes kvalitet betyder alt
Hun har forklaret mig en del om de krystaller, hun bruger i sit arbejde. Hun køber dem her: https://krystal-healerhuset.dk/ Ifølge hende har de særlige egenskaber – nogle skal hjælpe med bedre søvn, andre skal lindre smerter, og kvaliteten og renheden af stenen spiller tilsyneladende en stor rolle for, hvor “stærk” effekten opleves at være.
Jeg kan aldrig huske navnene på de forskellige sten. Men jeg har set dem mange gange. Nogle ligner almindelige, små stykker marmor, som dem man finder på en græsk strand. Andre er langt mere markante – lilla, røde og sorte med skarpe facetter og kanter. Andre igen er slebet helt bløde og runde, så klienten ikke risikerer rifter, når de håndteres under en behandling.
Jeg har selv kigget lidt på, hvad forskningen faktisk siger om krystalheling, og billedet er ret entydigt: der findes ingen videnskabelige studier, der dokumenterer, at krystaller i sig selv har en målbar helbredende effekt. De forsøg, man har lavet – blandt andet britiske undersøgelser, hvor deltagere mediterede med enten rigtige krystaller eller uægte “falske” sten – viser, at folk oplever omtrent de samme følelser af varme eller energi, uanset om stenen var ægte eller ej. Forskerne peger derfor på placeboeffekten som den mest sandsynlige forklaring: troen på, at noget virker, kan i sig selv påvirke, hvordan vi har det. Det gør ikke nødvendigvis oplevelsen mindre ægte for den, der sidder med stenen i hånden, men det betyder, at man bør se krystalheling som et supplement til – og ikke en erstatning for – lægefaglig behandling, især ved alvorlige eller kroniske lidelser.
Det er en underlig verden, min veninde arbejder i – og med. Jeg ved stadig ikke helt, om jeg tror på alt det, hun siger, at healing kan gøre. Men hun har tydeligvis succes, og mange mennesker sætter pris på hendes form for behandling, uanset om man kalder det healing eller noget andet. Og uanset forklaringen, så er det jo kun godt, at folk får det bedre. For mig betyder det mest, at hun er et fantastisk menneske at tale med – og vi bruger stadig masser af tid sammen, især i weekenderne.
