Nu har jeg efterhånden en indkøbsseddel, som er rigtig lang. Jeg har brug for stifter til en blyant, 0,5 mm – gerne i en lidt hårdere kvalitet, så linjerne bliver skarpe og ikke smører ud, når man læner håndfladen over papiret. Jeg har også fået besked på at købe en kurvet lineal. Det må ikke være sådan en af de her ‘slanger’, man selv kan forme kurver med. Den skal være fast og præcis, så kurverne bliver ens, hver gang man tegner dem – det er hele pointen med teknisk tegning. Og, så skal jeg også have en vinkelmåler, gerne med tydelige gradinddelinger, og en passer, som kan spændes fast, så den ikke skrider, mens man tegner en cirkel. Så er jeg vist godt kørende til mit nye tegnekursus. Jeg har i forvejen en metallineal, som viser ned til halve millimeter, og en trekant, så jeg hurtigt kan omregne de forskellige målestokke, når et projekt skal tegnes op i en anden skala end originalen. Teknisk tegning. Det er sådan en lidt gammeldags skole, jeg går på – de insisterer på, at vi skal lære tegneteknikken i hånden, før vi får lov til at boltre os med forskellige tegneprogrammer. Det synes jeg egentlig stadig er lidt fjollet, men jeg kan da se logikken i, at man forstår proportioner, målestokke og præcision bedre, når man selv har stået med lineal og passer, før man lader et program gøre arbejdet.
To uger kræver en del
De første to uger af kurset er dedikeret til teknisk tegning i hånden. (Måske har det noget at gøre med, at de ikke har fået installeret de sidste tegneprogrammer på computerne endnu. Hvem ved hvorfor?) Uanset grunden betyder det, at jeg skal have styr på grej, der kan holde til at blive brugt dagligt i to uger – ikke bare noget, der ser godt ud i penalhuset.
Derfor er jeg nødt til at afse tid til at finde en god forretning med kontorartikler. Jeg har det sådan, at jeg gerne vil se varen ‘live’, inden jeg køber den – kunne mærke lineallens stivhed, tjekke om passeren er tung nok til at ligge stabilt i hånden, og se, om penalhuset rent faktisk kan lukkes, når det er fyldt. At jeg så kan finde på at købe varen via internettet næste gang, er en anden sag. Det er måske en lidt dræbende holdning at have overfor de lokale handelsfolk, men de ved, at sådan gør folk.
Stor forretning
Nede på hovedgaden ved jeg, at der er en stor forretning med kontorartikler. Den er et paradis at komme ind i. Den har nemlig mange andre ting, end bare skrive- og tegneredskaber. Forskelligt papir og pap, til forskelligt brug: bogbinding, indpakning, gaver osv. Kontormøbler, stole og hæve-sænkeborde. Laptopholdere og vippebrætter, til dem, der står op ved deres skrivebord. Alt muligt. Det er altid en god oplevelse for mig at komme derind. Jeg kan godt lide at slentre rundt og kigge på alle de små dimser og ting, de sælger.
Inde i forretningen får jeg mine varer lagt til side. Jeg vil gerne have lov til at gå en runde for bare at snuse. Jeg finder et flot penalhus med god polstring, så instrumenterne ikke skramler mod hinanden. Det ryger ned i min indkøbskurv. Jeg finder også en fin taske, som kan holde linealerne beskyttet, så de ikke knækker under transport – det er faktisk mere afgørende, end man tror, for en bøjet eller flækket kant på en lineal ødelægger præcisionen med det samme. Der er også plads til en mobiltelefon og et kreditkort. Og så kan den foldes sammen til en smallere udgave af sig selv. Smart, hvis man ikke har masser at skulle transportere. Den kommer også i kurven. Jeg kommer i tanke om, at jeg ikke har fået købt et stykke viskelæder. Jeg vælger et blødt og fint et af den type, der ikke efterlader mørke smuds- eller skyggemærker på papiret, som nogle af de billigere gummi-viskelædre kan gøre. Og så hiver jeg også en blok millimeterpapir med ned i kurven.
Det kan jo godt tænkes, at vi skal tegne bestemte projekter op, eller omregne projekter til en anden målestok – millimeterpapiret gør det langt lettere at holde linjerne lige og målene korrekte, uden at man konstant skal måle efter med linealen. Så det er vist en fornuftig ting at have med. Jeg kommer forbi deres sektion med fyldepenne. Ser en flot en, men den er virkelig dyr. Jeg har vist allerede overskredet budgettet for kontorartikler, så den fyldepen må vente – jeg må komme tilbage i næste måned, når der er råd til den slags luksus.
