Nu har jeg haft min cykel stående nede i kælderen i 2,5 år uden at bruge den overhovedet. Men nu har jeg besluttet, at det skal være løgn: Jeg vil i gang med at cykle til og fra arbejde hver eneste uge. Vores virksomhed er nemlig flyttet meget tættere på mit hjem, så jeg behøver ikke længere at være afhængig af bilen i hverdagen. Og lidt frisk motion skader jo bestemt ikke på sigt. Det burde rent faktisk være muligt for mig at kunne cykle på arbejde på mindre end 20 minutter – selv på de dage, hvor det regner lidt. Det betyder i praksis, at jeg kan sove en halv time længere om morgenen, og derudover slipper jeg fuldstændig for det evige og frustrerende parkeringsproblem ved kontoret.
Først en tur til cykelsmeden
Derfor har jeg været ude for at lede efter en dygtig cykelsmed, som kan give tohjulingen et grundigt servicetjek. Der skal helt sikkert en ny kæde på, lygterne skal have frisk strøm eller nye batterier, og dækkene skal formentlig pumpes eller skiftes, alt efter hvordan gummet har taget imod stilstanden. Og så skal den selvfølgelig lige have en ordentlig omgang aftørring og kærlig pleje. Det er faktisk en rigtig fin cykel, som jeg har været ekstremt glad for gennem årene. Af en eller anden uransagelig årsag havnede den bare nede i kælderen og blev glemt. Måske fordi jeg var en smule doven den dag, hvor det stod ned i stænger, og jeg i stedet aflyste den planlagte cykeltur ud i det grønne.
Jeg fandt heldigvis en lokal cykelsmed, som gerne ville finde tid til at få min cykel i stand igen. Han bad mig venligt om at bringe cyklen over til sit værksted på torsdag – sådan lidt efter kl. 15:00. Så her i eftermiddags (tirsdag) var jeg nede i mørket i kælderen for at hente cyklen op i lyset. Men til min store ærgrelse fandt jeg ud af, at jeg simpelthen ikke kan finde nøglen til cyklens ellers så solide kædelås. Jeg har vendt hele min lejlighed på hovedet og ledt overalt. Også i den lille æske, hvor jeg opbevarer diverse løse nøgler. Du ved, den med nøglerne til kælderrummets hængelås og til den gamle rejsekuffert. Men den specifikke nøgle, som jeg febrilsk står og mangler, er selvfølgelig ikke at finde nogen steder. Panikken begynder så småt at brede sig i kroppen på mig. Hvordan får jeg dog transporteret cyklen hen til smeden, hvis jeg er spærret inde af min egen lås? Jeg kender selvfølgelig godt til ham her: https://www.dencyklendelaasesmed.dk/ – men hvad gør man lige i en situation som denne?
Dernæst en låsesmed til undsætning
Først greb jeg telefonen og ringe til viceværten for at høre, om han overhovedet kunne hjælpe mig. Jeg var stensikker på, at han sagtens ville kunne finde en boltcutter eller et stykke værktøj frem og bryde kædelåsen op for mig. Men mit sædvanlige uheld svigter mig aldrig. Han er naturligvis taget på ferie i netop denne uge. Typisk! Det er som om, det er den rene Murphys lov, der gør sig gældende her. Sådan er det bare altid, når man har travlt.
Derfor åbnede jeg computeren og gik en tur på nettet for at finde en låsesmed på Frederiksberg, som kunne rykke ud med kort varsel og hjælpe mig med denne bizarre udfordring. Jeg var ærlig talt ikke meget for at skulle ringe og forklare ham, hvad opgaven gik ud på; jeg forestillede mig, at han ville grine højlydt af mig og min glemsomhed. Men jeg tog al mod til mig, rettede ryggen og tastede nummeret på den låsesmed, jeg havde udset mig.
Til min store lettelse grinte han slet ikke af mig. Tværtimod var han utrolig forstående og forsikrede mig om, at den slags episoder sker for folk hele tiden. Det er jo netop hans levebrød og job at rykke ud og hjælpe folk, når de står i saksen. Han var et ualmindeligt venligt menneske at tale med i telefonen, og han lovede mig, at han ville kigge forbi torsdag ved 14-tiden, lige inden jeg skulle have cyklen videre til værkstedet. Han forklarede, at det slet ikke tager mange minutter for en professionel at åbne sådan en type kædelås, da han kender mekanismen ud og ind. De er ellers ganske udmærkede, påpegede han, men man skal bare altid huske at få lavet en ekstra reserveNøgle med det samme. Og så skal man i øvrigt være opmærksom på, at de ikke har alt for godt af at stå i konstant fugt, hvis cyklen skal parkeres ubenyttet hen i længere tid. Så kan de nemlig risikere at ruste indvendigt, og så er de pludselig ikke nær så sikre længere. Det var da alligevel en nyttig lærdom at tage med videre, inden jeg endelig kan komme i gang med min nye, sunde cykelrutine.
