Spring til indhold

Overvej efterskole

Engang tilbage i november fik jeg en opringning fra min søns skole. Det var hans klasselærer. Han forklarede, at han kontaktede mig, fordi han ville foreslå, at jeg overvejer at sende min søn på efterskole. Det går faktisk ikke, så godt for min dreng. Han er dygtig nok, men han har det temmelig svært med at aflevere hjemmeopgaverne til tiden. Og det går ikke. Det forsinker undervisningen. Jeg blev lidt chokeret. Jeg havde ikke nogen som helst idé om, at min søn ikke laver sine lektier til tiden. Når jeg har tjekket ham om det, har jeg altid fået at vide, at han er helt på højde med opgaverne, og jeg skal ikke være bekymret. Nu fik jeg så noget andet at vide.

Vanvittige undskyldninger

Læreren fortalte, at han har hørt nogle helt vanvittige undskyldninger for, hvorfor tingene ikke er blevet afleveret til tiden. Vi fik en god samtale, hvor jeg forsøgte at forklare, at min søn lige i øjeblikket er meget optaget af at lære at spille på guitar. Han elsker musik og bruger meget tid på det. Jeg lovede dog også, at jeg ville holde lidt bedre øje med lektielæsningen.

Under samtalen kom vi naturligvis til at tale om lærerens forslag om et efterskoleophold. Han forklarede mig, at han ser, at min dreng har mange muligheder. Det er én ting, at han ikke laver sine lektier til tiden, fordi han har andre interesser. Det er noget helt andet, hvis han ikke laver sit hjemmearbejde, fordi han er træt af skolen. Læreren mente, at det første er et tegn på uansvarlighed. Han sagde dog også, at han mener, at min dreng er skoletræt. Han er jo en intelligent dreng, han kan sagtens følge undervisningen. Han koncentrerer sig bare ikke om den. Så han mente, at et ophold på en efterskole vil give min dreng tiden, han har brug for til at komme tilbage til en rutine, hvor han tager ansvar, og hvor han samtidigt kan få lov til at koncentrere noget af al sin energi på noget, der virkeligt interesserer ham.Læste lidt om det emne her.

En efterskole på Fyn

Han talte noget om, at han kender til en efterskole på Fyn, som har et godt ry. Måske ville det være fornuftigt at besøge den skole og se, om min dreng måske kunne være interesseret i det. Ærlig talt, jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle reagere. På den ene side opfattede jeg klasselærerens budskab som en direkte besked til mig om at tage min dreng ud af skolen og sende ham væk. På den anden side kunne jeg godt høre, at forslagene udsprang af ærlig interesse for min dreng.

En god dialog

Min søn og jeg har så talt lidt om det i den sidste måneds tid. Jeg startede dialogen med at skælde ham hæder og ære fra, fordi han ikke har passet sin skole. Det har været en ret svær og lang dialog, men vi er nået frem til, at vi i første omgang vil besøge en efterskole. Helst en, der har nogle linjefag med musik og sang. Og så tager vi stilling til, om han skal afsted efter et besøg.