Desværre må jeg melde mig i koret sammen med alle de andre, der er plaget af dette nye insekt, der er kommet til landet – hele vejen fra Norge. I flere år har vore norske naboer kæmpet med disse forvoksede sølvfisk, der har gjort adskillige ejendomme usælgelige, da ingen vil købe en bolig, hvor der er skadedyr. Herhjemme har vi ellers kendt til dem siden midten af 00’erne, men det er først inden for de seneste år, at de for alvor har bredt sig til hjem i hele landet – fra kælder til kvist, og fra Aarhus til København.
Hvad gør de?
I bund og grund gør de vel ikke så meget – og angriber ikke en ligesom væggelus. De kommer heller ikke til at forstyrre ens nattesøvn som f.eks. husmår på loftet. Og så alligevel… De er frygtelig irriterende, og jeg finder dem alle vegne: i køkkenet, soveværelset og alle steder rundt på gulvet. Det eneste sted jeg snart ikke finder dem, er i ovnen, selvom en klog mand engang fortalte mig, at deres nære slægtning hedder ovnfisk. Forskellen er faktisk værd at kende: skægkræ er større end både sølvfisk og ovnfisk, de har kraftigere behåring, og – ikke mindst – de kan kravle lodret op ad vægge, hvilket gør dem endnu sværere at holde styr på. Til gengæld er de ikke farlige for mennesker eller kæledyr. Deres værste bedrift er at gnave i papir, bøger, tapet og tørvarer, og så er de bare generelt ubehagelige at have snigende rundt i hjemmet.
Trælse skægkræ
Nu er jeg så blevet noget klogere. Skægkræ hedder dette nye utøj, som holder ethvert firma inden for skadedyrsbekæmpelse i gang i disse måneder. Efter jeg blev klar over problemet, da jeg boede hos min veninde i København, fik jeg pludselig indblik i, hvilken landeplage der var tale om. Ja, nærmest hysteri. Nu kommer jeg selv fra Aarhus og plejer at være god til at tage tingene stille og roligt og ikke lade mig påvirke af mediernes fokus på diverse ting, der blot skal sælge reklamer. Men efter TV2-nyhederne havde et indslag, stod folk nærmest på gaderne og barrikaderne, klar til kamp mod dem. Det er måske ikke så underligt endda – skægkræ kan blive op mod 6-7 år gamle, de tåler både tørre og centralopvarmede boliger langt bedre end almindelige sølvfisk, og de er notorisk svære at slippe helt af med, når de først har etableret sig.
Lokkedåser
Alle havde en lokkedåse i hånden, som de havde købt hos skadedyrbekæmpelse København. Som om at det skulle hjælpe? Min veninde sagde også til mig, at der skal noget skrappere midler i brug, hvis man skal dem til livs, da de vist ikke bare lige dør eller forsvinder af sig selv. Og hun har faktisk ret i det: en lokkedåse med lim og lokkemad kan være god til at afsløre, hvor stort problemet er, og til at fange nogle af dem undervejs – men den løser sjældent problemet alene. Skal man have bugt med en rigtig bestand, kræver det typisk en kombination af flere ting på én gang: grundig og hyppig støvsugning (gerne med HEPA-filter), tætning af sprækker og fodpaneler, opbevaring af mel, gryn og andre tørvarer i lufttætte beholdere, og i mere hårdnakkede tilfælde professionel bekæmpelse med egnede midler. Nogle svær ved mindre genstande som bøger og tekstiler med at fryse dem ned i nogle dage, da skægkræ og deres æg ikke tåler kulde ret godt.
Det er egentlig ikke, fordi de gør en kat fortræd. Men folk vil jo så gerne have deres eget og ikke dele med noget eller nogen. Så når der kommer sådan nogle fætre snigende ind i vores hjem, så har vi balladen. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg er bange for dem. Men kan der findes en metode til at blive dem kvit, så er jeg i den grad lydhør, da de ikke ligefrem pynter eller er hyggelige – specielt ikke med de lange antenner, der sidder både foran og bagpå. Jeg har hørt forsikringsselskabet love, at de ville hjælpe, men i praksis efterlod de mig stort set uden svar på mine bønner – skadedyr af denne slags er desværre sjældent dækket af en almindelig indboforsikring, så regningen for professionel bekæmpelse ender som regel hos en selv.
