Jeg hader hvepse. Er blevet stukket adskillige gange, og selvom jeg heldigvis ikke har et allergiproblem, gør det stadig forbandet ondt. En hævelse fra et hvepsestik kan sagtens holde ved i flere dage, før den endelig forsvinder helt. Hver gang det er sket, har jeg siddet med venner på en taverna, spist frisk fisk og nydt lyden af bølgerne, der skvulper ind mod sandet. Af en eller anden grund er det altid mig, der bliver stukket – aldrig min sidemand. Måske kan hvepsene mærke, at jeg er bange for dem. Eller også er det, fordi jeg altid levner et fiskeben på tallerkenen, og det er de vilde med. Små ådselædere, som de er, tiltrækkes de af både sødt og proteinrigt, og hen mod sensommeren, når blomsternes nektar bliver knap, bliver de kun mere pågående i jagten på mad fra andres tallerkener.
Bekæmpelse af hvepse
Forleden læste jeg, at restauranter i Danmark er forpligtet til at bekæmpe skadedyr, og hvepse er faktisk officielt kategoriseret som skadedyr, fordi de kan bære bakterier med sig – for eksempel salmonella, som de samler op fra affald og rådne madrester.
Det fik mig til at tænke på, hvordan en lille tavernaejer på en græsk ø egentlig griber problemet an. Har grækerne en lovgivning, der minder om den danske? Umiddelbart ville jeg tro nej, men svaret er faktisk mere nuanceret, end man skulle tro: Grækenland er medlem af EU, og dermed gælder de samme grundlæggende EU-hygiejneforordninger for fødevarevirksomheder som herhjemme. Det er i højere grad håndhævelsen og den lokale kontrolkultur, der varierer fra land til land – og til tider fra ø til ø.
Uanset lovgivningen har tavernaejerne stor praktisk erfaring med at holde hvepsene væk. De ved, hvordan man fjerner et hvepsebo, og de er dygtige til at sætte fælder for insekterne. At der så også havner fluer og bier i fælderne, er en anden sag. En klassisk metode er en halvtom fantaflaske, som stilles op på et rækværk. Når hvepsen lugter sukkeret, flyver den ned i flasken og kan bagefter ikke finde vej ud igen – og ender med at drukne i den klistrede væske.
Fjernelse af hvepsebo
Jeg har også fulgt med i, hvordan selve fjernelsen af hvepsebo foregår på de græske øer. Det sker typisk om aftenen, når hvepsene sover, og aktiviteten i boet er lavest. Der sprøjtes et insektmiddel op i boet, og næste dag pilles det ned. Metoden kan virke barsk, men ejerne ved godt, hvad konsekvensen ellers bliver: ingen kunder i restauranten den følgende dag, hvis gæsterne bliver jaget af hvepse under middagen. Og opdager hygiejnemyndighederne hvepse omkring køkkenet eller skraldespanden, kan det udløse en bøde.
Jeg husker tydeligt en episode for nogle år siden, hvor ejeren af en lille, illegalt opsat kantine fik en bøde. Han var ophidset og klagede højlydt over, at hans levebrød blev ødelagt. Det, han til gengæld ikke nævnte, var, at han muligvis havde ødelagt ferien for adskillige danske gæster, som senere fik dårlig mave, fordi skadedyr havde haft frit spil omkring maden.
Gode vaner ved bordet
Man kan selv gøre en del for at undgå at blive et hvepsemål på en taverna. Lad være med at lade sukkerholdige drinks og saftevand stå fremme uden låg eller sugerør, og fjern hurtigt madrester og fiskeben fra tallerkenen. Undgå at slå ud efter en hveps – hurtige bevægelser og panik gør den mere aggressiv, mens rolige bevægelser væk fra bordet ofte er nok til, at den mister interessen. Stærk parfume kan også tiltrække dem, så det er en fordel at holde igen med den ved udendørs spisning.
Det er trygt at vide, at der i Danmark findes en lovgivning, som holder styr på de hygiejniske forhold hos fødevarevirksomheder. Jeg husker selv at have læst om, hvordan selv et sted som NOMA i sin tid oplevede en periode med lukning på grund af problemer med skadedyr i køkkenet – en ordentlig skandale for både restauranten og dem, der uddeler Michelin-stjerner.
Jeg ville ønske, at en tilsvarende lovgivning – og ikke mindst en skarpere håndhævelse af den – kunne blive udbredt i Grækenland. Det ville gavne turismen, som landet i den grad satser på og er afhængig af. Og som feriegæst, der lægger vejen forbi landet mindst én gang om året, ville jeg sætte stor pris på vished for, at forholdene i tavernaernes køkkener er, som de skal være – uden hverken kakerlakker, mus eller alt for mange hvepse svirrende om skraldespanden.
