Jeg pendler mellem København og Roskilde hver dag. Jeg tager toget fra Østerport til Roskilde, og det er lidt forskelligt, hvor lang tid det tager. Nogle gange når jeg den hurtige forbindelse, som er ca. 20 minutter. Andre gange kommer jeg med bumletoget, og så tager det noget længere tid – måske tre kvarter. Men det er rart at køre i tog. Jeg skal ikke holde øje med de andre bilister, og jeg har ikke så langt at gå fra stationen til mit arbejde. Tiden i toget bruger jeg som regel på at lytte til podcasts eller læse.
Musik på rejsen
Her på det sidste er jeg dog også begyndt at lytte til musik, især når jeg er på vej hjem. Det er rart at skifte mellem ord og toner alt efter humør. Men i går gik mine høretelefoner i stykker. Jeg har sådan et lille par in-ear høretelefoner. Det var ikke selve høretelefonerne, der gik i stykker – det er bare ledningen, der er knækket, lige der i sammenføjningen mellem kablet og jack-stikket. Det er klassisk slid: kablerne bøjes frem og tilbage tusindvis af gange, når man har dem i lommen eller tasken, og før eller siden giver det knæk. Ikke så rart, men jeg har i det mindste fået en god undskyldning for at gå i byen og bruge nogle penge på et nyt sæt. Det er det, jeg er i gang med nu.
Trådløse høretelefoner
Jeg vil egentlig helst have et par trådløse, og jeg vil gerne have et sæt, der kan dæmpe støjen udefra, så jeg bedre kan høre mine podcasts gennem togstøjen. Først tænkte jeg, at det skulle være sådan nogle med store bøffer, man sætter over ørerne – altså over-ear. De isolerer typisk bedst, fordi puden slutter helt tæt rundt om øret og lukker lyden ude, både passivt og med aktiv støjreduktion oven i. Til gengæld er de tungere at have på i mange timer, og de fylder mere i tasken. Jeg har hørt, at nogle synes, ørerne bliver varme, hvis man går med dem for længe.
Jeg overvejer også, om jeg i virkeligheden ikke bare skal vælge et lille sæt ørepropper i stedet. Når de sidder helt uden ledning, kan jeg bare stikke dem ned i tasken eller etuiet uden at bøvle med at rulle kabler sammen – eller jeg beholder dem bare i ørerne hele vejen hjem. Den slags in-ear-modeller fylder nærmest ingenting, og mange af dem er faktisk ret gode til at dæmpe støj, fordi selve proppen danner en tæt forsegling i øregangen. Ulempen er, at batteriet i de mindste modeller typisk kun holder et sted mellem fem og otte timer ad gangen, inden de skal i opladningsetuiet igen – det er sjældent et problem på min togtur, men det er værd at vide, hvis man glemmer at lade op om natten.
Måske er det hele overdrevet, og jeg skal bare vælge noget midt imellem? Jeg kunne jo også kigge på et par trådløse høretelefoner.
Bluetooth
Et par, der bruger Bluetooth, så jeg er fri for at vikle kabler sammen. Nyere modeller understøtter ofte den seneste Bluetooth-standard, som blandt andet rummer den såkaldte LE Audio-teknologi. Det betyder kort fortalt, at høretelefonerne bruger mindre strøm og dermed kan holde længere på batteriet, samtidig med at forbindelsen er mere stabil, hvis der er mange andre Bluetooth-enheder omkring en – hvilket der jo nemt er i en fyldt togvogn i myldretiden.
Jeg står lige nu inde i musikforretningen. De har et kæmpe udvalg af høretelefoner, både med og uden ledninger, både små og store, til at putte i ørerne eller til at sætte udenpå. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad jeg skal vælge.
En ung mand, som arbejder i forretningen, forklarer mig forskellen mellem de typer, de har på hylderne. Det siger sig selv, at jeg godt kan forstå forskellen mellem in-ear og on- eller over-ear. Men forskellen mellem on-ear og over-ear var jeg ikke helt klar over. Han forklarer, at on-ear-modellerne hviler oven på øret uden at omslutte det, mens over-ear-puderne går hele vejen rundt og lægger sig mod kraniet i stedet for mod selve øret. Det gør over-ear mere behagelige at have på i lang tid, fordi trykket fordeles bedre, men de isolerer samtidig bedst mod støj udefra. On-ear er til gengæld lettere og mere transportable, men giver typisk en ringere støjdæmpning, fordi puden ikke slutter helt tæt.
Han nævner også, at materialet i puderne betyder meget – bløde skum- eller memoryfoam-puder slutter tættere til ansigtet end hårdere kunstlæder, og det påvirker både komforten og hvor meget støj der lukkes ude. Ok, det er en masse information på én gang. Men jeg har nu prøvet at lytte med de forskellige typer, og i morgen tror jeg, jeg er klar til at beslutte mig – nok bliver det et sæt, der kan klare både en kort tur med bumletoget og de lange aftener, hvor jeg bare vil glemme alt om myldretiden.
