I de sidste 3 år er jeg blevet meget ældre, end jeg faktisk er. Det siger spejlet i hvert fald. Ok, jeg har også været igennem en masse svære ting, men alligevel. Nu ser det ud til, at den dårlige tid er ved at vende, og jeg kan gå lysere dage i møde. Men spejlet siger jo sandheden: Jeg ser virkelig meget ældre ud, end jeg er. Jeg har poser under øjnene, og mine øjenlåg er slappe – det er det, man kalder for tunge øjenlåg.
Ikke noget nyt problem
Jeg har faktisk været klar over det i lang tid. Jeg har brugt massevis af penge på forskellige vidundermidler i form af cremer og serummer til øjnene, men ærlig talt har de ikke rykket synderligt ved sagen. Øjenlågene hænger stadig, og poserne under øjnene er der også stadig. At jeg er 3 år ældre, end da det hele begyndte at gå ned ad bakke, skal ikke være nogen hemmelighed. Men jeg kunne godt tænke mig at gøre noget ved det, så jeg ser lidt friskere ud, end jeg gør i dag. Kan man overhovedet kamuflere problemet bag et par smarte briller, eller er det bare et plaster på såret?
Hvorfor hænger øjenlågene egentlig?
Jo mere jeg har læst mig til, jo klarere er det blevet, at tunge øjenlåg sjældent skyldes én enkelt ting. Med alderen mister huden elasticitet, og det bindevæv, der normalt holder øjenlågene stramme, bliver svagere. Samtidig kan fedtvæv omkring øjnene bule fremad og give de karakteristiske poser. Nogle er ganske enkelt arveligt disponerede og får problemet tidligere i livet end andre, uanset livsstil. Der findes også en lidt anden tilstand, man kalder ptose, hvor selve løftemusklen i øjenlåget er svækket, så låget hænger lavere end normalt, selv uden overskydende hud. Det er ikke det samme som almindelige tunge øjenlåg, og det kræver sin egen vurdering hos en specialist.
Skal jeg have en øjenlågsoperation?
Jeg tror, det ender med en øjenlågsoperation. Det er jeg lidt bange for, men min forfængelighed er stærkere end min angst. Heldigvis? Måske. Jeg har talt med et par veninder om det. Én af dem foreslog, at jeg fik lavet en filler. Nu ved jeg ikke helt, hvad det indebærer, men jeg er ikke tryg ved at få sprøjtet midler ind omkring mine øjne. Jeg vil jo ikke ligne en udtryksløs dukke – jeg vil bare gerne se lidt mere frisk ud.
Et eller andet sted har jeg læst om, at der sidder et kompliceret sæt muskler i øjenregionen. Ja, det gør der vistnok – ellers fik man vel ikke rynker omkring og under dem. Men det bekymrer mig også: Fordi der sidder så mange muskler og nerver tæt på øjet, er det så overhovedet en god idé at gå under kniven? Jeg har hørt om kirurger, hvis indgreb er gået galt, og det vil jeg for alt i verden ikke risikere. Siden har jeg dog læst, at en øjenlågsoperation som regel foregår i lokalbedøvelse som et ambulant indgreb, hvor man går hjem samme dag, og at selve snittet lægges i øjenlågets naturlige fold, så arret næsten ikke kan ses bagefter. Det gjorde mig faktisk en smule mere tryg – men stadig ikke helt klar til at booke tid. Så måske skal jeg over den der idé med en filler igen?
Alternativer, jeg har overvejet
En anden af mine veninder har foreslået, at jeg bruger et bestemt mærke af øjencreme. Det er dyrt, men hun har anbefalet det meget varmt. Det kunne jeg måske prøve igen, selvom jeg ikke har haft noget godt resultat med de andre cremer, jeg har brugt. (Og hun er vist forhandler af den dyre udgave, så måske er anbefalingen ikke helt uvildig? På den anden side – måske kan hun give mig en ekstra god rabat, hvis jeg køber cremen hos hende.)
Jeg er også stødt på ikke-kirurgiske behandlinger som ultralydsbaseret hudstramning og den såkaldte plasma- eller fibroblastbehandling, der skal kunne stramme huden uden at man skærer i den. De lyder skånsomme, men resultatet er typisk mere beskedent end ved en egentlig operation, og det kræver som regel flere behandlinger for at holde. Om det er nok til mit behov, eller om jeg reelt bare udskyder det uundgåelige, er jeg stadig i tvivl om.
Hvad gør jeg nu?
I første omgang tror jeg, at jeg vil fortsætte med at bruge den øjencreme, jeg har nu, og samtidig kontakte et par forskellige speciallæger, der ved noget om øjenlågsoperationer. Der må da være én, som kan give mig gode, uvildige råd om, hvorvidt mit tilfælde kræver kirurgi, eller om en mindre indgribende løsning kan gøre det. Jeg vil i hvert fald bede om en grundig vurdering af, hvad der egentlig ligger bag mine tunge øjenlåg – alder, arv eller måske begge dele – før jeg beslutter mig. Er det egentlig ikke bare et spørgsmål om tillid til den, der ender med at holde skalpellen eller sprøjten?
