Jeg står her som træner for 6 håbefulde juniorryttere, som alle er på samme niveau. De kender ikke hinanden på forhånd, men skal bo og leve sammen i 10 dage, mens de er i konkurrence. Der er både hold- og individuel konkurrence til mesterskaberne, så det er afgørende, at de når at blive et velfungerende team – og ikke bare seks ryttere, der tilfældigvis er indkvarteret sammen. Det skal gerne gå hurtigt, for der er kun tre uger til mesterskaberne, og vi skal stadig nå at finpudse nogle af de øvelser, de skal ride. Men hvordan får jeg egentlig skabt et hold ud af 6 individualister på så kort tid?
Hvordan udvikler man et team
Jeg har været inde på nettet for at læse lidt om teamudvikling. Der er mange, som udbyder specifikke kurser i teambuilding, men vi har ikke rigtig tid til at rive to dage ud af kalenderen inden mesterskaberne – al den tid skal bruges på ridebanen. Jeg fandt en udbyder, som tilbyder kurser i teambuilding på Sjælland, men det var ikke muligt at få et godt og kort forløb i stand med så kort varsel. Den daglige træning tager simpelthen for meget tid til, at vi kan afsætte hele dage til teambuilding uden for banen.
Min eneste realistiske mulighed for at få noget, der ligner et hold, frem, er derfor at lave nogle enkle teambuilding-aktiviteter, som selv jeg kan håndtere uden en professionel facilitator – og samtidig tage en forholdsvis autoritær lederrolle på mig i den korte periode, vi har. Heldigvis har rytterne én fælles interesse, som binder dem sammen fra dag ét: sporten og hestene. Den fælles passion kan jeg bruge som udgangspunkt for at skabe sammenhold, i stedet for at forsøge at opbygge et fællesskab fra grunden.
Der er dog en udfordring: de er 16-18 år og fulde af krudt. Jeg ved, at en af dem er meget livlig, hvis jeg skal sige det pænt – hun har ry for at feste lidt mere, end det er godt, når man er i konkurrence. Det betyder, at teambuildingen ikke bare skal handle om samarbejde på banen, men også om fælles spilleregler for, hvad der sker uden for den.
Roller og fælles ansvar
Jeg starter med at dele rytterne op i par og give dem pligter over for hinanden. To står for staldarbejdet, to for madlavningen, og to tager sig af det administrative – dyrlægetjek, tilmelding, pas og lignende. Bagefter laver vi en rotationsordning, så alle på skift får en ekstra times søvn om morgenen, når de to, der har stalden, sørger for fodring. På samme måde skal alle vide, hvor hestenes pas og tilmeldingspapirer ligger, og alle får chancen for at servere deres livret til aftensmaden. Det lyder banalt, men den slags praktiske afhængigheder tvinger dem til at kommunikere og stole på hinanden allerede fra første dag – og det er ofte hurtigere vej til sammenhold end lange snakke om værdier.
Aktiviteter
Ud over de praktiske pligter har jeg tænkt mig at lave nogle mere målrettede teambuilding-aktiviteter i fritiden. Det handler blandt andet om at lære at høre efter, når andre taler. Et par stykker på holdet er meget selvsikre – de tror, de ved alt, og kan nemt komme til at tromle de mere uerfarne ryttere. Det går ikke. Vi kan ikke have, at nogen mister deres selvtillid tre uger før mesterskaberne. Omvendt skal de erfarne ryttere også lære at lytte, når de mindre erfarne har en pointe, og alle skal høre efter, når jeg giver instrukser – for jeg er selv en del af teamet, ellers når vi ikke de resultater, vi gerne vil.
Konkret vil jeg bruge korte, daglige debriefs, hvor hver rytter fortæller, hvad der gik godt, og hvad de har brug for hjælp til – både i sadlen og i det praktiske samarbejde. Jeg vil også lave et par øvelser, hvor de skal løse en opgave uden heste, fx planlægge morgenrutinen for hele holdet i fællesskab, så de træner at forhandle og fordele ansvar uden mig som skiljedommer. Det giver dem samtidig et fælles sprog, når vi senere skal aftale taktik til holdkonkurrencen.
Balancen mellem individuelle mål og holdånd
Den største knude at løse op for er nok, at rytterne både konkurrerer individuelt og som hold. Det kan skabe naturlig rivalisering, hvis jeg ikke er tydelig om, at gode individuelle resultater og et stærkt hold ikke udelukker hinanden – tværtimod. Derfor vil jeg fra start gøre det klart, at vi er til mesterskaberne for at vinde, og at vejen dertil går gennem samarbejde: den, der hjælper en holdkammerat med at ride en bedre tur, styrker også holdets samlede placering. Det bliver en opgave at få det budskab til at sidde fast hos seks stærke individualister på kun ti dage, men med tydelige roller, faste rutiner og en fælles forståelse af, hvorfor vi er her, tror jeg, vi kan nå det.
